Sådan fyrer du med biobrændsel:
Denne vejledning er skrevet til forbrugere, der har besluttet sig for at købe et fyringsanlæg til biobrændsel.

Et fyringsanlæg til biobrændsel betyder i denne vejledning et anlæg til andre biobrændsler end halm (f.eks. træpiller, træflis, korn).

Halmfyr er altså ikke omfattet af denne vejledning.

Biobrændselsanlæg er miljøvenlige, økonomiske og nemme at vedligeholde. 

Men det er vigtigt at:

Biobrændselsanlæg skal opstilles og bruges rigtigt, så undgår man risiko for brand.

Hvis man følger denne vejledning, er man godt rustet til at købe, og bruge et biobrændselsanlæg, på en sikker og effektiv måde.

Den brandtekniske del af vejledningen bygger på 'Brandteknisk vejledning for biobrændselsfyrede centralvarmekedler (BTV-32)' udgivet af Dansk Brandteknisk Institut i september 1998.

BTV-32 vejleder om biobrændselsanlæg med en effekt på under 600 kW.

Vejledningen er udarbejdet af Foreningen af Producenter af Fastbrændsels Anlæg (FOFA) i samarbejde med Skorstensfejerlauget, Teknologisk Institut, Forsikring & Pension samt Dansk Brandteknisk Institut.

Lovkrav:   
Et mindre fyringsanlæg (under 60 kW), som skal stå i en privat ejendom, kræver ikke byggetilladelse. Skorstenen skal anmeldes til kommunen og tilmeldes skorstensfejeren.

Fyr der skal stå i lader, stalde, erhvervsbygninger eller bygninger, hvor der findes let antændelige stoffer, kræver i visse tilfælde byggetilladelse. (Se også  BTV-32).

Større fyringsanlæg (over 60 kW) kræver også en egentlig byggetilladelse.

Biobrændselsanlæg skal leve op til kravene i Småhusreglementet 1998, BR-S 98.

Anlæggene er desuden omfattet af reglerne i miljølovgivningen. Denne angiver bl.a. grænser for, hvad man må fyre med i et biobrændselsanlæg.

Man må ikke fyre med affald i et biobrændselsanlæg.

Installation og sikkerhed:   
Et biobrændselsanlæg skal sættes rigtigt op, for at kunne fungere effektivt, og sikkert i hele dets levetid. Det betyder, at installatøren nøje skal følge producentens installationsvejledning.

Det bør også sikres at:

Anlægget er konstrueret, fremstillet, trykprøvet og sikret, så det overholder kravene i BTV-32 (Brandteknisk Vejledning) samt Arbejdstilsynets regler i publikation AT42.

Dette indebærer bl.a. at et fyr, der opstilles med såkaldt lukket ekspansion skal have en individuel dispensation fra Arbejdstilsynet.

Lukket ekspansion betyder, at en lukket beholder med en membran er monteret på rørledningen til radiatorvandet sammen med en sikkerhedsventil, der åbner ved højt tryk.

Automatiske anlæg skal have en sikring, der udløses i tilfælde af tilbagebrand til magasinet. Det kan f.eks. være i form af overrisling af brændselssneglen eller ved brug af en cellesluse eller faldskakt (d.v.s. et frit fald på 50 cm ned i magasinet).

Låget på magasinet skal være sikret, så det ikke ved tilbagebrand medfører personskader.

Brændselsmagasinet skal være af stål og have et hængslet låg, som slutter tæt.

På låget skal der være en kontakt, der ved åbning afbryder fyret. Magasinet skal endvidere være sikret mod personskade ved en eventuel forpufning (d.v.s. brandbare gasser, der antændes kortvarigt, når de får ilt/luft) i magasinet.

Den elektriske installation skal udføres af en autoriseret el-installatør.

Anlægget skal altid monteres efter leverandørens anvisninger. Det skal være isoleret så godt, at brændbart materiale ikke risikerer at komme til at røre varme overflader.

Temperaturen på anlæggets varme overflader må ikke være så høj, at der kan gå ild i brændbart materiale.
Man bør derfor sikre, at installatøren isolerer anlægget med et godkendt materiale.

Hvis man installerer biobrændselskedlen i kombination med et oliefyr, skal man være opmærksom på, at et fastbrændselsanlæg skal installeres med åben ekspansion d.v.s. at der skal være åbent til sikkerhedsledningen og ekspansionbeholderen, og hermed forbindelse til fri luft i rummet.

Sikkerhedsledningen må ikke kunne afspærres/lukkes. Enkelte anlæg har dog dispensation til at bruge lukket ekspansion. (Oliefyr anvender lukket ekspansion, et fastbrændselsanlæg skal derimod anvende åben ekspansion).

Eksempel på korrekt installeret fyrrum i bolig:   

Loft:
Loftsoverflader skal være mindst klasse 1 - beklædning.

Det vil sige at loftet f.eks. kan beklædes med 9mm gipskartonplader, som er fastgjort med søm eller skruer, eller det kan bestå af mindst 12 mm kalkpuds på forskalling.

Gulv:
Gulvet under selve kedlen og i en afstand af minimum 30 cm fra kedlens sider og 60 cm fra kedlens forside (askeudtaget) skal være ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale.

Gulvet kan f.eks. være udført i beton eller det kan beklædes med fliser.

Af hensyn til brandsikkerheden stiller Bygningsreglementet en række krav til korrekt indretning af fyrrum.

Indretning af fyrrum i lader m.m.:   
Ligger fyrrummet i stalde, lader eller erhvervsbygninger er der nogle ekstra krav, som skal være opfyldt.

Det samme gælder fyrrum i bygninger hvor der findes let antændelige ting som utærskede afgrøder, avner, halm, hø, spåner, papir, savsmuld, kvas, tekstilstoffer, støv fra træpiller o.lign.

Et eksempel på korrekt indretning af fyrrummet i staldbygning.

I disse tilfælde gælder det at:

Vægoverflader skal være mindst klasse 1- beklædning, f.eks. gipsplader.

Fyrrummet skal udgøre et selvstændigt brandsikret rum.

Vægge mod andre rum skal være BS-vægge 60, dvs. være “brandsikker“ i 60 minutter, og etageadskillelser skal være BS-etageadskillelser 60. Hvis fyrrummet er indrettet i en eksisterende bygning skal etageadskillelsen også være BD-etageadskillelse 90, dvs. „branddrøj“ i 90 minutter.

Dørene skal mindst svare til en BD-dør 30 og være selvlukkende. Hvis den indfyrede effekt er mere end 60 kW skal der desuden være en dør, som fører direkte ud til frit terræn.

Der skal være enten en vandhane med brandslange eller en DS-godkendt pulverslukker på mindst 5 kg i fyrrummet

Betjening og vedligeholdelse:
Du skal kræve, at dit anlæg er forsynet med en forståelig brugervejledning, der beskriver hvordan anlægget skal betjenes i det daglige.

Tjek en gang om måneden:   
Det er vigtigt at gå anlægget igennem ca. en gang om måneden for at sikre, at alt virker som det skal.

Når de bevægelige dele skal efterses, skal strømmen altid være slået fra på
sikkerhedsafbryderen.

Pakningerne bør også ses efter, og utætte pakninger skiftes ud.

Kedlen skal renses så ofte der er brug for det.

Ved især at holde røgrørerne rene sikres en god fyringsøkonomi.

Hvis kedlen er belagt med sod, bruger den 10-40 % mere brændsel end nødvendigt.

Det giver dårlig forbrænding, dårlig træk i skorstenen og risiko for skorstensbrand.

Installatør-service en gang om året:   
Kedlen bør serviceres af en installatør mindst en gang om året. Han skal undersøge alle kedlens vitale dele.
Han bør samtidig indregulere fyret for at sikre, at anlægget er rigtigt indstillet.

Det sikrer den bedste forbrænding og sparer dermed brændsel.

Skal der skiftes dele på anlægget, bør man bruge originale reservedele.

Påfyldning og rengøring:   
Før der fyldes brændsel på fyret, skal man sikre sig, at kedlen er stoppet.

Når brændselsmagasinet er fyldt, lukkes det.

Hold altid fyrrummet rent.

Store mængder brandfarligt støv kan antændes eller forårsage fejl på anlægget.

Biobrændsler er forskellige, og derfor bør man altid nøje følge producentens anvisninger.
Anlægget bør kun anvendes til det brændsel det er godkendt til.

Aske kan være varm og antænde brandbart materiale.

Derfor skal asken altid fjernes fra fyrrummet i en lukket stålbeholder.

Systemer til påfyldning af brændsel:
Der findes to hovedtyper af anlæg: manuelle og automatisk fyrede kedler.

Manult fyrede kedler kan ombygges ved at tilføje en løs stoker. Hvis man ombygger kedlen skal man sikre sig, at stokeren er godkendt til den pågældende kedel og i øvrigt består af godkendte komponenter.

Hvis man ved ombygning af kedlen gennembryder vægge eller etageadskillelser skal disse brandsikres.

Skal man have et system til at fylde brændsel på fyret bør det derfor leveres i forbindelse med installationen af resten af anlægget. BTV-32 indeholder detaljerede retningslinier for hvilke krav, der stilles til opbygningen af påfyldningssystemer.

Lager til brændsel:
Brændslet skal altid opbevares på en forsvarlig måde.

Man må ikke opbevare brændsel i fyrrummet, bortset fra den mængde, som evt. findes i brændselsmagasinet.

Der må ikke opbevares letantændeligt materiale i fyrrummet. Letantændeligt materiale er f.eks. avner, utærskede afgrøder, halm, hø, spåner, papir, savsmuld, kvas, tekstilstoffer, støv fra træpiller o.lign.