|
Styringen regulerer forbrændingen i pillefyret, ved at regulere sneglemotorens køretid og blæserens hastighed.
Forholdet mellem brændsel og luft indstilles af brugeren, hvorefter styringen søger for at sneglemotorens køretid og blæserens hastighed altid følges ad i det indstillede forhold.
Styringen kan indstilles til at foretage optænding i pillefyret med el tænding. Den kan ligeledes indstilles til at foretage pausefyring, når kedeltemperaturen bliver for høj.
Disse to funktioner kan kombineres: Ved for høj kedeltemperatur i længere tid vil pillefyret først køre pausefyring i en periode ( f.eks. 2 timer) hvorefter det stopper.
Når kedeltemperaturen bliver lavere end den ønskede temperatur, starter fyret med eltændingen.
Kedeltemperatur og røgtemperatur måles løbende og vises på et display.
Kedeltemperaturen sammenlignes med en indstillet referencetemperatur.
Hvis kedeltemperaturen er lavere end referencetemperaturen, øges pillefyrets effekt (blæserens hastighed og sneglens køretid).
Hvis kedeltemperaturen er højere end referencetemperaturen, mindskes pillefyrets effekt (blæserens hastighed og sneglens køretid).
Røgtemperaturen sammenlignes med en indstillet minimum temperatur og en indstillet maksimum temperatur. Minimum røgtemperatur bruges til at detektere optænding og til flammeovervågning.
Hvis røgtemperaturen bliver større end maksimum, reduceres pillefyret effekt til minimum.
|