Monteringsvejledning for Multi 22®
 
Copyright Asaa-Multi-Service
 

Multi 22® pillefyret er i styringen udstyret med forskellige følere og stik. Styreboksen er monteret med et han stik til strømforsyning i stikkontakt (220 V)

Multi 22® styringen er udstyret med en overkogningssikring samt en temperatur føler (den mindste) som begge monteres i kedlens følerlomme.

Den anden temperatur føler (den største) anbringes i røgrøret til måling af røgtemperaturen.

Multi 22® styringen er også forsynet med en lille sikkerheds-thermoføler der monteres på faldrøret.

Når man skal starte Multi 22® pillefyret op første gang er det vigtigt:

At sørge for at undgå overtryk i kedlen, da dette kan give tilbagebrænding
med efterfølgende slangesmeltning.

For at undgå dette skal der under optændingen løbende:

Kontrolleres at der er træk ved indfaldsrøret ved at tage slangen af under drift.

Hvis røgen slår tilbage skrues ned for blæseren ved at gå ind i programmering minimum / maksimum effekten.

VIGTIGT ved combifyring skal styringen altid indstilles således:  
  • Pausefyringens programering skal stå på combi, så pillefyret kun kan gå ned på minimum pause. Dette indstilles således i programmering : combi  
  • Programmet skal stå på combi fyring fordi kedlens røg-temperatur kan være for høj til at Multi 22® vil starte op igen, hvis der ikke er ild i skålen.  
  • Rens jævnligt  kedel / røgrør for at få det maksimale varme ud af anlægget og for at sikre en god træk til nedfaldsrøret så det forbliver rimeligt afkølet.
  • Kæden fra kedlens trækregulator skal monteres i blæserens luftspjæld.  
  • Trækregulatoren skal altid stå mellem 5 & 10 grader mere åben end indstillingen på styringens display.  
  • Multi 22® pillefyret må ikke slukkes under fyring med fastbrændsel.   
  • Multi 22® pillefyret er velegnet til at fyre med træpiller kombineret med fyring med fastbrændsel. Pillefyret tænder selv op i den faste brændsel og styrer hermed hele processen.   
  • Multi 22® pillefyret er også velegnet som ren træpille brænder.  
  • Multi 22® pillefyret kan monteres på de fleste ældre kedler, samt på de fleste nye kedler.   
  • Pillefyret kræver at der er åben ekspansion, da man kan fyre med fastbrændsel i samme kedel. 
ELTÆNDEREN:   
Ved opstart med el-tænderen  skal opmærksomheden henledes på, at brænderherden max. må være ¼ fyldt med brændsel, da det ellers kan forårsage en røggas eksplosion.

El-tænderen er en el-patron hvis funktion er at antænde brændslet.

Grundet de store varmepåvirkninger må el-tænderen påregnes udskiftet med et vist interval. Dette interval afhænger af hvor ofte der foretages en el-tænding.

Bemærk: Eltænderen må ikke anbringes for langt ude i skålen, men skal anbringes glat med indvendig væg i brænderherden.

Eltænderen er ikke omfattet af garantien, da denne er at betragte som en sliddel.